I verdenens favn, otte kvinder står, hver især bærer de livets spor. Fra nordens kulde til sydens varme, i deres øjne, universets charme. Den første, stærk som en stormfuld nat, i hendes hjerte, en urokkelig skat. Den anden, mild som en forårsdag, i hendes smil, verdenens lag. Den tredje, vis som en gammel bog, i hendes ord, en hemmelig dialog. Den fjerde, vild som en ubændig flod, i hendes dans, livets mod.

Der er to mænd i verden, der bestandig krydser min vej; den ene er ham jeg elsker, den anden elsker mig. De evige tre Den ene er i en natlig drøm, der bor i mit mørke sind, den anden står ved mit hjertes dør, jeg lukker ham aldrig ind. Den ene gav mig et vårligt pust af lykke, der snart fo`r hen, en anden gav mig sit hele livog fik aldrig en time igen.